Kursus i IT

Enkelt IT tilbyder undervisning i IT på en enkelt og ligefrem måde. Der er taget udgangspunkt i alle jer, hvor det er nyt med computer og internettet bare er et ord. Det at være nybegynder med computer og IT, kan vi også kalde for førstegangsbruger.

Eboks – NemID – Netbank - Email
Kurset er med henblik på, at du som førstegangsbruger skal føle dig fortrolig med din computer under forløbet og blive dus med Eboks, NemID, Netbank og Email. Videre i forløbet vil du lære om nogen af de fælder der opstår på internettet og hvordan du kan undgå dem. Undervisningsformen er baseret på private lektioner og tager udgangspunkt i, hvor du som førstegangsbruger befinder dig med hensyn til kendskab til computer og internet. Vi går frem efter det tempo, du føler dig godt tilpas med og synes, at man får noget ud af. Der er derfor ikke tale om, at du skal nå at lære en bestemt del i løbet af en fast afsat tid.

Følgende er adgangskrav til kurset:
Du skal have anskaffet en pc og have forbindelse til internettet på din hjemmeadresse.

Hvor
Kurset kan foregå i dit hjem, hvor jeg dækker hele Storkøbenhavn. Ved længere væk er kravet - tæt på en togstation i en afstand af maks. 5 km.
Det kan også foregå på min bopæl i Kbh. V

Der er mulighed for gruppeundervisning. Dog af hensyn til den tætte personlige undervisningsform, er grænsen sat til maks. 4 personer.